Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Glas - og keramikværkstedet

Glas - og keramikværkstedet - stedet hvor kreativitet og nærvær trives

På det kreative værksted Glas og Keramik arbejder vi med mange forskellige kreative processer. Vi laver hovedsagligt glasfusing, som er glasplader vi skærer op og smelter om til forskellige brugs/pynte ting. Vi har også mulighed for at lave keramik, som både kan være støbte ting i porcelæn og modulerede brugsting som vi raku brænder.

Vi strikker også forskellige produkter fx halstørklæder, vinhøns, karklude og hvad vi ellers bliver inspireret til.

Vi er ca 12 borgere som arbejder på værkstedet, som ligger på Mellemgården i Grenaa. Udeholdet holder også til her, og de har træproduktion, havehold og nogle dyr de tager sig af. Mellemgården er præget af nærvær og godt humør, og der er plads til alle vores forskelligheder.

Vi får mad fra Nærhedens kantine, og nogle gange spiser vi derude.

I løbet af ugen er der mulighed for at deltage i Boccia, Hockey, Ridning og gymnastik. Fredag mødes vi alle på Nærheden til Åben Mikrofon, som er borgernes mulighed for at få ordet. Det er også her vi ønsker hinanden god weekend og synger en sang.

Vi arbejder med en anerkendende tilgang til vores borgerne og har fokus på det der virker i dagligdagen. Vi har fokus på relationen og igennem den gode relation arbejder vi med at udvikle vores borger.

Personale på værkstedet er socialpædagog - Jette Jensen og værkstedsassistent - Britta Madsen. 

 

Kontakt Glas - og Keramikværkstedet

Glas - og Keramikværkstedet er placeret på Mellemgården.

Adresse:

Mellemstrupvej 30
8550 Grenaa

Telefonnummer:

89 59 42 11

Mail:

Jette Jensen - jehj@norddjurs.dk

Britta Madsen - brm@norddjurs.dk